Øjencreme, fredagsslik & bikerboys i Paradis

 

En hyggelig uge har passeret. 3 begivenheder står særlig stærkt i erindringen. Indkøb af øjencreme, fredagsslik og bikerboys i Paradis uden nogen sammenhæng overhovedet 😉

Fredagsslikken fyldte på mine drenges indre kompas torsdag aften. Begge havde helt ekstraordinært ”sleep-over-aftaler” med en drenge-trio hos hver deres kammerater. Ret stort, fordi de (måske på grund af deres to hjem) begge ikke har prøvet det før. Den store måske en enkelt gang, men han er så absolut en trygheds-hjemme-hygge-dreng, som helst tager vennerne med hjem.

Anyway; nu var aftalerne på plads, men pludselig bakkede den ene ud… jeg spurgte undrende ind og fik så bekymringen: ”… Mor det er bare fordi jeg ikke er sikker på de får fredagsslik…” Efter hurtig overvejelse tilbød jeg at dele bekymringen med kammeratens mor og foreslog at jeg kunne lave en fredagsslikpose til dem alle 3 som han kunne få med. Well, well, det viste sig som ventet at fredagsslikken også var på menuen dér. Så ”krisen” blev afværget og jeg holdt fri. Yngste solstråle havde erfaret t de ”kun” fik 10 vingummier, så han mente principielt også han skulle have noget med… men jeg refererede til at det var værts-forældrene der bestemte.

Snakken gav anledning til at jeg filosoferede lidt over, at det nok var på tide de kom på udebane….og MÅSKE erfarer at ting gøres på forskellig måde og at det også er ok. Psst. måske finder ud af, at de har det RET godt her…..Dét er de ikke altid lige overbevist om 😉

Også ret befriende og skønt at at vi (stadig) er dér hvor udfordringer er af den slags, hvilken luksus egentlig!! Faktisk værd at stoppe op og glæde sig over!!!!

Mens drengene fredagshyggede hos kammerater benyttede jeg lejligheden til en længe udskudt tur i Matas for indkøb af lidt ansigtspleje produkter. Indrømmede til den søde ekspedient at jeg var svært dårlig til det der med natcreme… dernæst spurgte den naturligt ”ansigts-opstrammede” ekspedient om jeg brugte øjencreme… da jeg endnu en gang forklarede min meget hurtige vej til dyner kiggede hun indgående på mit ansigt og sagde: ” Du vil meget hurtig kunne se en forskel med brug af øjencreme..” og forklarede videre at det to 10 sekunder at duppe det på rundt om øjnene morgen og aften. Helt tilfældigt havde de jo 3 for 2’s pris… bla bla… så nu er jeg ejer af øjencreme og venter spændt på at se 10 år yngre ud senere på ugen..;-)

Øjencreme og drenge på udebane, what’s that got to do with it…. well jeg synes jo det var en lidt vild oplevelse at mine drenge pludselig begge er blevet så store og modige at de kaster sig ud i overnatning hos kammeraterne. Først og fremmest dejligt og et sundhedstegn, men også lidt skræmmende… De bliver mere og mere selvkørende og jeg får pludselig input om, og overskud til at overveje om jeg nu kan pleje mig selv lidt bedre på nogen områder.

Gad vide hvilket liv der venter når bliver endnu mere ”halv-store” ? Svært at forestille sig.

Jeg håber, at jeg langsomt lærer at nyde den frihed og de muligheder, det giver. Pt. Får jeg stadig ondt i maven ved den slags tanker….

Ugen sluttede med en skøn cykeltur med de 3 solstråler på den nok så berømte Grisesti, uden grise, til Paradis for første forsigtige og forhåbningsfulde forårs-is. Under turen talte yngste solstråle og jeg endnu en gang om de der grise der ikke var dér. Han mente bestemt de måtte være løbet væk  😉

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s